Rydning af dødsbo – få hjælp af erfaren marskandiser

27 July 2018 Astrid Pedersen
Rydning af dødsbo - få hjælp af erfaren marskandiser

Når man skal sige farvel til et nært familiemedlem, en kær slægtning, eller en ven, man har delt sorger og glæder med igennem mange år, er der desværre ikke altid plads til sorgen lige med det samme. Der er rigtig mange teknikaliteter, som skal være på plads, førend det menneske kan stedes til hvile. Det kan være rigtig svært at overkomme oveni den følelse af meningsløshed, som ofte følger med, og desværre er der ingen vej uden om. Boet skal gøres op, og diverse papirer skal bringes i orden. Der skal styr på arv og gæld, forsikring og pension skal gennemgås, og diverse abonnementer og ordninger skal opsiges. Og så er der den afdødes jordiske efterladenskaber, som skal sorteres, fordeles, og evt. sælges.

Dødsboet – meget mere end blot en bolig

Medmindre den afdøde selv har haft overskud til at afvikle sine materielle besiddelser forud for dødsfaldet, vil der typisk stå en bolig fyldt med møbler, nips, bøger og andre effekter, som de efterlevende er ansvarlige for at rydde ud i. Dette kan være en særdeles tung opgave, da der ofte vil være minder tilknyttet det jordiske gods. Fotoalbums, legetøj og andre genstande, som ikke nødvendigvis har en værdi for andre, vil være aldeles uvurderlige for de nære og kære. Men så er der alle de genstande, som ikke vil kunne fordeles på arvinger – og de ting, som repræsenterer en monetær værdi.

Få hjælp til rydning af dødsbo af professionel marskandiser

Disse ting kan sagtens bortskaffes effektivt, uden at du selv skal ud og leje en ladvogn eller bestille stadeplads eller plads på en auktion. En marskandiser med speciale inden for rydning af dødsbo vil kunne hjælpe dig med såvel vurdering af effekter som salg og evt. bortauktionering. Og din marksandiser vil altid optræde med den ypperste respekt for boet, den afdøde, og de efterlevende.

Læs mere om rydning af dødsbo på dødsbo-rydning.dk

More articles