Er det her i orden at gøre ved en dør?

Det kan være svært at lade være, for vi mennesker trives ved den slags, og i nogle tilfælde har det da også være afgørende for historiens udvalg, at man rent faktisk kunne gøre det – og gjorde det.

Det handler om at lytte ved døren, for det er jo i større omfang spionage, hvor man tilegner sig informationer, som man egentlig ikke skulle have haft, eller hvor det bare ikke var intenderet, at man skulle overføre.

I krig bruger man mange midler for at aflytte, så man kan gøre det på store afstande, men i det private er det jo noget helt andet, hvor en dør kan stå på klem, så man kan gå hen at lytte, eller der kommer så meget larm fra døren, at man ikke kan undgå at høre, hvad der bliver sagt.

Men er det så i orden, at man lytter ved dørene, fordi man kan?

Det er bare ikke god stil at gøre ved døren

Selvfølgelig forsvarer man sig med, at man havde den bedste intention, og at man rent faktisk kan komme med et forslag eller hjælpe angående det, som man hørte.

Men det er jo stadig et chok for den eller dem, der havde en samtale eller talte sammen, at der pludselig var en part mere, der kunne høre med.

Men der er jo forskel på, om man går helt tæt på døren og lytter med øret tæt på, mens folkene derinde prøver at hviske, og man så hører med, eller om det larmer så meget fra døren, at man simpelthen ikke kan undgå at gøre, hvad der bliver talt/råbt om derinde.

Det sidste kan endda være så meget til gene, at man må bede folk om at dæmpe sig derinde, fordi det generer en.

Men som udgangspunkt kan man ikke være bekendt at lytte ved døren, så det skal man lade være med.