Spar penge på din næste fladskærm

12 December 2019 Søren Black

editorial

Samsungs fladskærme falder hurtigst i pris

Det kan hurtigt blive en virkelig dyr affære, hvis du ønsker at være firstmover med de splinternye fladskærme. For adskillige prisundersøgelser viser nemlig, at de nye modeller efter få uger falder markant i pris. Hos prisportalen PriceRunner viser en undersøgelse, at Samsung står for det største prisfald på fladskærme med hele 41 procent i gennemsnit. Direktør for Pricerunner Martin Andersen mener, at salg af tv nærmest er det rene Vilde Vesten, hvor prisen på de nye tv er sat kunstigt op. Han oplever ofte fladskærme, der kan falde fra 25.000 til 10.000 kr. i løbet af ganske kort tid.

Få din egen tv-væg

Et af de firmaer der sætter prisen højt for deres nye produkter er Samsung med hovedsæde i Sydkorea. Her lancerede man i starten af 2019 verdens første modulopbyggede Micro-LED skærm under navnet The Wall. Der er her ikke bare tale om en almindelig fladskærm. For i dette køb får du nemlig din helt egen tv-væg på hele 146 tommer. Men ønsker du denne tv-væg inden for de næste par år, så skal du godt nok have den store pung frem. Det nye vidunder fra Samsung koster nemlig 400.000 euro, eller hvad der svarer til næsten tre millioner danske kroner. Men så får du også en skærm, der kan ændres og tilpasses til lige den baggrund, du måtte ønske. Den smarte Micro-LED-teknologi betyder nemlig, at apparatet eksempelvis kan brugs som et passivt maleri eller et eller andet mønster, som du selv kan vælge.

Vent et par uger

Martin Andersen fra Pricerunner anbefaler forbrugerne, at de venter mindst et par uger og ser, hvad der sker med priserne, når der kommer nye fladskærme i butikkerne. Og mon ikke at Samsungs nye Micro-LED skærm også på et tidspunkt kommer ned i en fornuftig pris, hvor du kan være med. Men der går nok lidt mere end et par uger, før The Wall falder fra de tre millioner kroner og ned til det niveau, som du plejer at betale for din fladskærm. Er du stor fan af Samsungs produkter, så kan du jo også overveje at købe en af deres lækre smartphones.

More articles