Ultralydundersøgelse: skånsom billeddiagnostik uden stråling

En ultralydundersøgelse er en skånsom og sikker måde at få billeder af kroppens organer, sener, muskler og blodkar. Undersøgelsen bruger lydbølger i stedet for røntgenstråler, og den foregår typisk hos en speciallæge i billeddiagnostik. For mange patienter er det en hurtig og tryg vej til svar, når kroppen sender signaler i form af smerter, hævelse eller andre forandringer.

En ultralydsscanning kan foregå som et selvstændigt tjek eller som supplement til andre undersøgelser som røntgen eller mammografi. Fordi metoden er fleksibel og uden stråling, bruges den både til små, afgrænsede problemstillinger og som led i større udredningsforløb.

Hvad er en ultralydundersøgelse, og hvad kan den bruges til?

En ultralydundersøgelse er en billeddiagnostisk metode, hvor en læge eller anden sundhedsprofessionel fører et lille håndholdt instrument, en såkaldt transducer, hen over huden. Transduceren udsender højfrekvente lydbølger, som reflekteres forskelligt i væv, væske og knogle. De reflekterede lydbølger omdannes til levende billeder på en skærm, som lægen vurderer med det samme.

I praksis bruges ultralyd ofte til at undersøge:

– sener og muskler, fx ved smerter i skulder, albue, hofte eller knæ
– led og slimsække ved mistanke om betændelse eller væske
– hals og skjoldbruskkirtel ved knuder eller hævelse
– bughulen, fx lever, galdeblære, nyrer og urinveje
– brystvæv som supplement til mammografi
– blodkar ved mistanke om forsnævringer eller blodpropper (doppler-ultralyd)

Ultralyd er særlig velegnet til blødt væv og områder tæt på kroppens overflade. Ved hjælp af doppler-teknik kan lægen også vurdere blodgennemstrømning i kar, hvilket giver ekstra information om kredsløbet og eventuelle forsnævringer.

En vigtig fordel er, at resultaterne ofte kan gives direkte i forbindelse med undersøgelsen. Det betyder, at mange patienter går derfra med en meget klarere forståelse af, hvad der foregår i kroppen, og hvad næste skridt bør være.

Sådan foregår en ultralydundersøgelse i praksis

Selve undersøgelsen er enkel, og de fleste oplever den som helt smertefri. Forløbet ligner hinanden i de fleste klinikker:

1. Du bliver kaldt ind i undersøgelsesrummet og får kort forklaret, hvad der skal ske.
2. Du lægger dig på lejet, ofte på ryggen eller siden, afhængigt af hvilket område der skal scannes.
3. Lægen smører en klar gelé på huden. Geléen sikrer god kontakt mellem hud og transducer, så lydbølgerne kan passere uden luft imellem.
4. Transduceren føres hen over huden med let pres. Lægen kigger samtidig på skærmen og kan stoppe op ved interessante områder, tage billeder og eventuelt måle størrelsen på strukturer.
5. Undersøgelsen varer typisk mellem 10 og 30 minutter. Efterfølgende tørres geléen af, og du kan klæde dig på og forlade klinikken.

De fleste undersøgelser kræver ingen særlig forberedelse. Ved enkelte typer fx scanning af bughulen kan du blive bedt om at møde fastende eller med fyldt blære. Den information får du normalt sammen med indkaldelsen.

Undervejs kan lægen stille spørgsmål om dine symptomer. Mange oplever, at samtalen under scanningen er en god mulighed for at få forklaret, hvad der ses på skærmen, og hvordan det hænger sammen med de smerter eller gener, du mærker i hverdagen.

En ultralydsundersøgelse kan også bruges til at guide mindre indgreb, fx når der skal anlægges en blokade med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse i et irriteret led eller en sene. Her sikrer billedet, at medicinen placeres præcist det rigtige sted.

Fordele, begrænsninger og valg af klinik

Ultralyd har en række klare fordele, som gør metoden udbredt i både det offentlige og det private sundhedsvæsen:

– ingen ioniserende stråling
– kan gentages så ofte, der er behov for det
– giver levende billeder i realtid
– kan udføres hurtigt med relativt kort ventetid
– egner sig godt til vurdering af sener, muskler, led og mange organer i bughulen
– gør det lettere at styre nåle ved blokader og vævsprøver

Som med alle undersøgelser findes der også begrænsninger. Ultralyd kan ikke se gennem knogle og har sværere ved at give klare billeder dybt i kroppen hos meget overvægtige. Nogle problemstillinger klares bedre med røntgen, CT- eller MR-scanning. Lægen, der henviser dig, vurderer derfor ofte, hvilken metode der forventes at give de mest brugbare oplysninger.

Kvaliteten af en ultralydsscanning afhænger både af udstyret og af den, der udfører undersøgelsen. Moderne high-end ultralydsapparater giver skarpe billeder med god kontrast, og avancerede doppler-funktioner gør det muligt at se blodgennemstrømning meget detaljeret. Samtidig spiller erfaring og specialviden hos lægen en stor rolle. En rutineret speciallæge vil ofte hurtigere kunne skelne mellem normale variationer og forandringer, der kræver nærmere opfølgning.

For patienter, der ønsker kort ventetid, faste rammer og ro omkring undersøgelsen, kan en privat røntgen- og ultralydsklinik være et relevant valg. Her er billeddiagnostik klinikkens kerneopgave, og undersøgelserne er ofte organiseret, så der er hurtig adgang til scanning og svar.

En veletableret klinik som Nørrevold Røntgenklinik i København tilbyder både røntgen, mammografi, blokader og avancerede ultralydsscanninger. Klinikken, der er kendt som noerrevold.dk, har overenskomst med den offentlige sygesikring, og patienter fra region Hovedstaden i sygesikringsgruppe 1 kan undersøges uden egenbetaling ved lægehenvisning, mens privatpatienter fra hele landet kan komme til mod selvbetaling. For mange giver det en tryg ramme om en undersøgelse, der i forvejen kan føles lidt grænseoverskridende, men som i de fleste tilfælde er både hurtig, skånsom og informativ.