Derfor skal du vælge en varmepumpe

01 July 2018 Troels Nielsen
Derfor skal du vælge en varmepumpe

Det danske klima er på én og samme tid skønt og uforudsigeligt.

Vi ved at der er fire årstider, og at chancen for at det er relativt køligt det meste af året er ret stor, og derfor går vi danskere meget op i at have så effektive varmekilder, som muligt. 

Nogle har oliefyr, mens andre sværger til fjernvarme eller solceller, men der er faktisk en yderligere mulig varmekilde, som udover at give god varme, også giver dig en masse andre fordele.

Denne effektive varmekilde er en såkaldt “varmepumpe”, som dels er god for miljøet, og dels også kan give dig en økonomisk fordel.

Læs mere herunder om fordelene ved en varmepumpe:

Varmepumpen er en del bedre for miljøet end det traditionelle oliefyr i og med, at den udleder mindre CO2, hvilket der jo er mere og mere fokus på. Desuden er en varmepumpe også mere økonomisk, og over en 15-årig periode (hvilket ca. svarer til varmepumpens levetid), vil en gennemsnitlig husstand kunne spare helt op til 90 000 kr.

Hvis du sammenligner varmepumpen med fjernvarme, så kommer varmepumpen også ud med det bedste resultat. Fjernvarme produceres, som bekendt, ved afbrænding af fossile brændstoffer, affald og biomasse, hvilket udleder store mængder CO2, og så har vi igen problemet med luftforureningen.

Fjernvarmen er lidt billigere at etablere, men du får besparelsen efter en årrække, fordi du sparer penge på varmeomkostningerne med en varmepumpe.

Nu ved du lidt mere om fordelene ved en varmepumpe, og spørger måske dig selv – jamen er alle varmepumper så ens?

Og til det spørgsmål er svaret “nej“, der findes 2 primære typer af varmepumper – “luft til luft varmepumper” og “luft til vand varmepumper”.  

Luft til luft varmepumpen “hiver” populært sagt varmen ud af den udendørs luft, og den varme luft cirkuleres så rundt i huset.

Luft til vand varmepumpen hiver den varme luft ud af både den udendørs luft og ud af den varme, som allerede er i et rum. 

Jamen hvad så, når det er frostvejr eller koldt i Danmark spørger du sikkert! Og svaret er at varmepumpen har et indbygget kølemiddel, og så længe dette kølemiddel er køligere end luften, kan varmepumpen producere varm luft. Det vil i praksis sige at du er garanteret dejligt varm luft selv ved meget lave minusgrader.

 

More articles